Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror

Kapitel 2: Efterretningstjenesternes organisation, samarbejde og ressourcer

 

1. Indledning
1.1. Politiets Efterretningstjeneste


Politiets Efterretningstjeneste har til opgave at forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund. Tjenesten har således som hovedopgave at modvirke og bekæmpe trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed.

De handlinger, som i den forbindelse er omfattet af efterretningstjenestens ansvarsområde, er først og fremmest de handlinger, som er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13. Det drejer sig om angreb på statsforfatningen, terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, ekstremisme og spionage.

Politiets Efterretningstjenestes arbejde og metoder er underlagt retsplejelovens regler på samme måde som det øvrige politi. Retsplejeloven indeholder dog på enkelte områder nogle særlige regler for efterforskning af de forbrydelser, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, og som derfor danner en særlig ramme for efterretningstjenestens efterforskning. Der er ingen særskilt lovgivning for Politiets Efterretningstjeneste, men justitsministeren har den 9. maj 1996 udsendt en instruks, der nærmere uddyber efterretningstjenestens opgaver og ansvar.

Politiets Efterretningstjeneste arbejder i vidt omfang forebyggende. Gennem de oplysninger, som efterretningstjenesten indsamler, bearbejder og analyserer, er det målet at tilvejebringe mest mulig information om tjenestens målpersoner og -gruppers kapacitet, vilje og evne til at begå de nævnte handlinger. På den baggrund udarbejder tjenesten vurderinger og risikoanalyser, som igen lægges til grund ved en vurdering af, hvilke aktiviteter der bør sættes i værk for at afværge, at eventuelle trusler udvikler sig yderligere. En sådan aktivitet kan bl.a. bestå i fortsat overvågning af målpersoner eller -grupper med det sigte at vurdere, om en identificeret potentiel trussel udvikler sig, og dermed eventuelt skabe grundlag for en egentlig efterforskningsmæssig indsats, der vil kunne munde ud i egentlige straffesager eller andre mere offensive tiltag.

Det er efterretningstjenestens vurdering, at det er nødvendigt med en bredspektret indsats, hvis man effektivt skal forebygge og ruste Danmark mod terrorangreb. Denne ambition kommer til udtryk i tjenestens helt overordnede strategi, som alle tjenestens aktiviteter udspringer af:

  • Yderligere styrkelse af tjenestens efterforskning (operative og overvågningsmæssige aktiviteter)

  • Yderligere styrkelse af tjenestens eksterne koordinerende rolle (styrke samfundets samlede modstandskraft)

Det er således ved siden af Politiets Efterretningstjenestes kerneaktivitetsområde (overvågning og efterforskning) et afgørende indsatsområde for tjenesten at styrke sin eksterne koordinerende rolle med henblik på en styrkelse af samfundets samlede robusthed og modstandskraft mod terror. Tjenesten har derfor indgået og vil fortsat søge at etablere partnerskaber med henblik på at målrette og udvikle et struktureret samarbejde med myndigheder, institutioner, virksomheder, organisationer, der direkte eller indirekte varetager opgaver eller besidder kompetencer og viden af betydning for den samlede indsats på terrorområdet.

Ressourcer

Udgifterne til Politiets Efterretningstjeneste, herunder udgifterne til løn, er indeholdt i politiets overordnede budget. Som følge af terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001 blev politiet, herunder efterretningstjenesten, tilført ressourcer svarende til en mandskabsforøgelse på godt 70 medarbejdere samt en engangsdriftsbevilling på 20 mio. kr. med henblik på en teknologisk styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste.

Efter terrorhandlingerne i Madrid 11. marts 2004 tilførtes Politiets Efterretningstjeneste en merbevilling på 135 mio. kr. over 3 år med henblik på ansættelse af yderligere 60-65 medarbejdere, herunder med akademisk/analytisk baggrund, samt anskaffelse af IT og teknik til varetagelse og understøttelse af tjenestens overvågnings- og efterforskningsopgaver.

Således skal 20 mio. kr. anvendes over 3 år til indkøb af tekniske hjælpemidler, 20 mio. kr. til brug for anskaffelse af en tidssvarende og effektiv IT-platform, ligesom der er anvendt et beløb til sammenflytning af tjenesten.

Der er pr. 1. september 2005 ansat 483 medarbejdere i Politiets Efterretningstjeneste.

Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der er nedsat ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, orienteres efter praksis om Politiets Efterretningstjenestes forhold samt om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssige karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenestens virksomhed. Regeringen underretter endvidere udvalget om indholdet af de retningslinier, der er gældende for Politiets Efterretningstjenestes virksomhed. Denne orientering sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed.
Politiets Efterretningstjenestes virksomhed er nærmere beskrevet i rapportens bilag 8.

1.2. Forsvarets Efterretningstjeneste

Det fremgår af § 13 i forsvarsloven (lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation mv.), at Forsvarets Efterretningstjenestes opgave er at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder mv. i udlandet. Det fremgår endvidere, at Forsvarets Efterretningstjeneste er underlagt og virker under ansvar overfor forsvarsministeren, der løbende orienteres om virksomheden, herunder om samarbejdet med udenlandske partnere.

Forsvarsministeren udsteder bestemmelser for tjenestens virksomhed og opgaveløsning og varetager på regeringens vegne den overordnede kontrol med tjenesten. Forsvarschefen prioriterer inden for rammerne af gældende bestemmelser Forsvarets Efterretningstjenestes løsning af militære opgaver. Forsvarets Efterretningstjeneste skal endvidere kunne tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk sikkerhedspolitik. Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet og omfatter informationer om transnationale (især terror og spredning af masseødelæggelsesvåben), politiske, økonomiske, militære og militærstrategiske forhold af betydning for danske sikkerhedsinteresser.

Disse informationer indhentes over et bredt spektrum af muligheder, herunder elektronisk efterretningsindhentning, ligesom Forsvarets Efterretningstjeneste samarbejder med udenlandske partnere. Informationer indhentes både gennem ”lukkede” og åbne kilder. De ”lukkede” kilder er elektronisk efterretningsindhentning, fysisk indhentning (personkilder) samt samarbejdspartnere. De åbne kilder er aviser, tidsskrifter, tv, internet og lignende. Forsvarets Efterretningstjeneste sammenholder de indhentede oplysninger med allerede kendte oplysninger og vurderer deres betydning. I efterretningsverdenen kaldes det for ”all source” analyse og rapportering.

Rapporteringen omfatter både konkret varsling om forhold af direkte betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for udsendte styrker, løbende rapportering, baggrundsoplysninger samt mere langsigtede analyser. I relation til terrorisme er Forsvarets Efterretningstjenestes indsats rettet mod netværk, der truer Danmark og danske interesser – herunder udsendte styrker og observatører – eller har betydning for udviklingen i regioner af betydning for Danmarks sikkerhed. Forsvarets Efterretningstjenestes rapportering omfatter situations- og trusselsvurderinger, konkret varsling om terrortrusler samt analyser og vurderinger af terrorgrupper (blandt andet rekruttering, operationsmåder, ideologi og propaganda) og af terrorismens årsager samt dens regionale og strategiske betydning.

Langt hovedparten af Forsvarets Efterretningstjenestes rapportering fremlægges ikke for offentligheden. Forsvarets Efterretningstjeneste fremlægger dog hvert år en efterretningsmæssig risikovurdering for offentligheden, ligesom der udarbejdes situations- og trusselsvurderinger til brug for Folketingets behandling af beslutningsforslag om udsendelse af danske styrkebidrag til internationale operationer.

Grundlæggende hensyn til Forsvarets Efterretningstjenestes funktionsvilkår og personalets sikkerhed begrænser mulighederne for åbenhed om Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed. Det gælder især hensynene til tjenestens kilder, samarbejdspartnere og kapaciteter, herunder tjenestens teknologi, metoder, detailorganisation og personale.

Efter forsvarsministerens bestemmelse leder og kontrollerer Forsvarets Efterretningstjeneste på forsvarschefens vegne den militære sikkerhedstjeneste, herunder sikkerhedstjenesten i relation til private virksomheders arbejde på forsvarsområdet.

Forsvarets Efterretningstjenestes budget for 2005 er 447,4 mio. kr.

Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne orienteres efter praksis om Forsvarets Efterretningstjenestes forhold på samme måde som om Politiets Efterretningstjeneste.

Forsvarets Efterretningstjeneste er nærmere beskrevet i rapportens bilag 9.

2. Samarbejdet mellem efterretningstjenesterne og andre myndigheder
2.1. Det nationale samarbejde mellem efterretningstjenesterne


Samarbejdsrelationerne mellem Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretnings¬tjeneste er ikke lovreguleret.

Efterretningstjenesterne udveksler løbende oplysninger om forhold, der har betydning for varetagelse af deres respektive opgaver, og er i fortsat dialog om fælles interesseområder som prioritering samt fysisk og teknisk indhentning mod terrorrelaterede mål. Tjenesterne har endvidere samarbejdsrelationer på en række andre områder, der har relation til terrorforebyggelse og -bekæmpelse.

Udvekslingen af oplysninger mellem de to tjenester følger de almindelige regler for videregivelse af oplysninger mellem offentlige myndigheder i forvaltningsloven mv. Der henvises nærmere til kapitel 3, afsnit 2.

2.2. Det internationale samarbejde

Efterretningstjenesterne har et bilateralt og multilateralt samarbejde med udenlandske efterretningstjenester og myndigheder med lignende opgaver. På det transnationale område, specielt terrorisme, er dette samarbejde for begge tjenesters vedkommende blevet væsentligt udbygget både i dybden og i bredden i de senere år.

Også samarbejdet mellem de retlige og politimæssige myndigheder i EU blevet styrket de seneste år. Europol (den europæiske politienhed) har navnlig til opgave at indsamle, analysere og udveksle oplysninger og derved styrke det politimæssige samarbejde. Eurojust blev etableret i 2002 for at fremme samarbejdet mellem medlemslandenes anklagemyndigheder i sager med alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet. Rådssekretariatets Situationscenter (SitCen) blev etableret i forbindelse med Amsterdamtraktaten. Det havde oprindeligt til opgave hurtigt at varsle begivenheder eller situationer af betydning for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Efter terrorangrebene i Madrid 11. marts 2004 blev SitCens mandat udvidet for at styrke EU’s analysekapacitet inden for terrorbekæmpelse. SitCen har således siden starten af 2005 udarbejdet integrerede analyser af både de interne og eksterne aspekter af terrortruslen baseret på analytiske efterretninger fra medlemslandenes sikkerheds- og efterretningstjenester. Analyserne indgår nu regelmæssigt i beslutningsgrundlaget for de råd og rådsarbejdsgrupper, der beskæftiger sig med terrorbekæmpelse (dvs. EU’s 2. og 3. søjle). Der pågår i øjeblikket drøftelser mellem Europol og SitCen om det nøjagtige grundlag for udveksling af oplysninger mellem de to enheder.

Med etableringen af Europol, Eurojust og SitCen har EU de nødvendige strukturer for et tættere samarbejde om analyse af og udveksling af information om terrorhændelser. Strømmen af informationer fra medlemslandene til de tre enheder kan dog forbedres yderligere, hvilket tillige gælder det indbyrdes samarbejde mellem enhederne. En velfungerende informationsudveksling mellem medlemslandene, Europol, Eurojust og SitCen er af stor betydning for, at der i EU er en fælles forståelse af terrortruslen. Der er endvidere mulighed for, at danske myndigheder kan udstationere medarbejdere til de europæiske enheder, herunder SitCen.

2.3. Arbejdsgruppens overvejelser
2.3.1. Indledning

Udgangspunktet for arbejdsgruppens overvejelser er det samlede billede af risici og trusler, som Danmark – i lighed med den vestlige verden i øvrigt – står over for på terrorområdet. Som det fremgår af efterretningstjenesternes vurdering af terrortruslen med fokus på Danmark, jf. kapitel 1, afsnit 3, er trusselsbilledet blevet mere komplekst og uforudsigeligt, bl.a. fordi drivkræfterne bag truslerne og de områder, hvor truslerne potentielt manifesterer sig, er mangeartede og grænseoverskridende.
Det har efter arbejdsgruppens opfattelse den betydning, at det i stigende grad er vanskeligt at adskille den ydre trussel fra den indre. Det gælder ikke mindst i relation til terrorisme, hvor truslen i Danmark med stor sandsynlighed vil være mere eller mindre forbundet med forhold i udlandet, og hvor forhold i Danmark kan være af betydning for terrortruslen i andre lande herunder mod danske interesser. Derfor er det afgørende, at der er et tæt og uhindret samarbejde mellem de to efterretningstjenester og mellem tjenesterne og andre myndigheder.

2.3.2. Sammenlægning af efterretningstjenesterne?

Arbejdsgruppen har overvejet, om det – henset til den omtalte udvikling på terrorområdet og fraværet af en konventionel militær trussel – kunne være hensigtsmæssigt at foretage en sammenlægning af de to efterretningstjenester. Formålet hermed skulle være at optimere udnyttelsen af de fælles ressourcer samt øge fokus på sammenhængen mellem forhold i Danmark og forhold i udlandet på terrorområdet.

Forsvarets Efterretningstjeneste har som nævnt i afsnit 1.2 som hovedopgave at indsamle, bearbejde og formidle oplysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske militære enheder og andre, som er udsendt til løsning af internationale opgaver. Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet og omfatter informationer om transnationale (især terror og spredning af masseødelæggelsesvåben), politiske, økonomiske, militære og militærstrategiske forhold af betydning for danske sikkerhedsinteresser. Forsvarets Efterretningstjeneste beskæftiger sig således ud over terrorisme med en række andre forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed og forhold, der i øvrigt er knyttet til forsvarets opgaver og installationer.

Politiets Efterretningstjeneste har i sin egenskab af national sikkerhedsmyndighed ansvar for Danmarks indre sikkerhed, jf. afsnit 1.1. Tjenestens aktiviteter er hovedsageligt af operativ karakter og består i overvågning og efterforskning af relevante personer og grupper, ligesom tjenesten løbende udarbejder en lang række forskellige trusselsvurderinger i forhold til terrortruslen i Danmark og i relation til begivenheder og personer. På samme måde som Forsvarets Efterretningstjeneste beskæftiger også Politiets Efterretningstjeneste sig med andre emner end terrorisme, herunder navnlig kontraspionage og kontraekstremisme.

Det følger heraf, at nok er der områder som terrorisme, hvor der er stor sammenhæng mellem opgaverne, men der er samtidig mange opgaver, hvor berøringsfladerne mellem efterretningstjenesterne er mindre og opgaverne meget forskellige. En samlet tjeneste ville således have et meget bredt ansvarsområde og skulle på én og samme tid være en del af dansk politi, en militær efterretningstjeneste og en udenrigsefterretningstjeneste. En sådan sammenlægning ville efter arbejdsgruppens opfattelse harmonere dårligt med arbejdsdelingen mellem forsvaret og politiet.
Arbejdsgruppen finder på baggrund af ovenstående, at der ikke er grundlag for at foretage en sammenlægning af de to tjenester for at styrke indsatsen mod terrorisme.

2.3.3. Nyt center for antiterroranalyse

Indsatsen mod terrorisme kræver et tæt samarbejde mellem Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. Det gælder både den løbende udveksling af oplysninger, koordination af den efterretningsmæssige indsats samt løbende vurderinger af truslen, herunder opdateringen af fælles vurderinger. De to tjenester har en lang tradition for samarbejde på områder af fælles interesse.

Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at samarbejdet mellem de to efterretningstjenester og tjenesternes samarbejde med andre myndigheder i relation til terrortruslen mod Danmark vil kunne intensiveres yderligere.

Som situationen er i dag, foretager de to efterretningstjenester hver især indhentning og analyse relateret til tjenesternes respektive ansvarsområder. Hertil kommer, at en række myndigheder til stadighed vil ligge inde med oplysninger, som vil være relevante i forbindelse med udarbejdelse af analyser af terrortruslen mod Danmark og forhold knyttet hertil.

Arbejdsgruppen har overvejet, om der i forhold til udviklingen på terrorområdet og dennes betydning for terrortruslen i Danmark, er grundlag for etableringen af et nyt center med henblik på at opnå et endnu tættere samarbejde mellem efterretningstjenesterne og andre myndigheder for at styrke indsatsen mod terrorisme.

Arbejdsgruppen lægger vægt på, at erfaringerne fra USA efter 11. september 2001 har tydeliggjort, at det er af central betydning, at der sker udveksling af oplysninger, herunder efterretningsoplysninger, på tværs af myndighedsskel med det formål at varsle i tide, således at de rette myndigheder bliver i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at imødegå eventuelle trusler på et så tidligt tidspunkt som muligt.

Derfor er det også afgørende, at samfundets samlede sikkerheds- og beredskabsarbejde rustes bedst muligt til at imødegå de nye udfordringer, der hidrører fra det ændrede trusselsbillede, samt at det strategiske og taktiske beslutningsgrundlag i form af analyser og trusselsvurderinger er baseret på et så bredt og relevant oplysningsgrundlag som muligt.

Arbejdsgruppen finder, at der er behov for, at der i højere grad systematisk foretages og formidles samlede analyser og trusselsvurderinger i relation til terrortruslen mod Danmark. Disse bør – udover generelle vurderinger og vurderinger relateret til bestemte begivenheder eller personer og organisationer – fokusere på relevante dele af den kritiske infrastruktur. Endvidere bør de med udgangspunkt i et brugerorienteret perspektiv redegøre for potentielle trusler og mål.

Arbejdsgruppen anser det på baggrund af ovenstående for hensigtsmæssigt, at der etableres et center, som sikrer, at ikke alene den information, der indhentes og produceres af de to tjenester, men også relevante oplysninger fra andre myndigheder, herunder den omfattende viden, der f.eks. er indeholdt i udenrigstjenestens indberetninger mv., og sektormyndighedernes oplysninger om forhold relateret til den kritiske infrastruktur mv., kan udnyttes på en måde, der skaber grundlag for udarbejdelse af samlede og tværgående analyser og trusselsvurderinger på terrorområdet.

Et sådant center vil kunne etableres ved, at de to efterretningstjenester, Udenrigsministeriet samt en række andre myndigheder samplacerer medarbejdere i centeret. Centeret for antiterroranalyse bør indrettes således, at de deltagende parter bidrager med faglige kompetencer og netværk uden at afgive beslutningskompetence, hvorved sektoransvaret bevares.

Centeret bør have til opgave at udarbejde en række forskellige analyseprodukter, herunder generelle trusselsvurderinger, vurderinger knyttet til bestemte begivenheder eller personer og organisationer, vurderinger af kritisk infrastruktur – virksomheds- såvel som sektororienteret – samt vurderinger relateret til bestemte terrorgrupper eller til terrortrusler i udlandet, som har betydning for sikkerheden her i landet. Centeret bør herudover udarbejde analyser og vurderinger, der kan indgå i grundlaget for Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Centeret bør endvidere udarbejde analyser af fremgangsmåder og udviklingstendenser på terrorområdet. Vurderingen af terrorrelaterede forhold i udlandet i øvrigt, herunder truslen mod danske militære styrker, bør fortsat varetages af de respektive myndigheder.

Det er vigtigt, at centeret har adgang til samtlige de relevante oplysninger, som de involverede myndigheder ligger inde med, herunder navnlig således, at de medarbejdere, som er knyttet til funktionen, har direkte adgang til alle relevante informationssystemer i den myndighed, som de hver især er tilknyttet.

Etableringen af centeret vil kunne bidrage til at styrke den overordnede fastlæggelse af aktuelle prioriteter og indsatsområder for indsatsen på det sikkerheds- og efterretningsmæssige område samt medvirke til at styre videre efterretningsindhentninger, ligesom indstationering af medarbejdere fra andre myndigheder for begrænsede perioder i en sådan funktion vil kunne styrke sikkerhedskulturen i de pågældende myndigheder. Centeret kan endvidere bidrage til grundlaget for den nationale beredskabsplanlægning og øvelsesvirksomhed på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Centeret bør oprettes i Politiets Efterretningstjenestes regi, da centerets opgaver vil være tæt forbundet med tjenestens øvrige opgaver som national sikkerhedsmyndighed. Ministeransvaret for centerets virksomhed vil dermed blive placeret hos justitsministeren, mens ansvaret for de oplysninger og eventuelle vurderinger, de enkelte myndigheder bidrager med, forbliver hos de respektive myndigheder og ressortministre.

Forholdene omkring den nærmere etablering af funktionen bør aftales mellem de involverede myndigheder og godkendes af Regeringens Sikkerhedsudvalg. Centeret vil efter omstændighederne kunne erstatte dele af allerede eksisterende kontaktgrupper og koordinationsfora.

1. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i Politiets Efterretningstjeneste etableres et center for antiterroranalyse, der kan udarbejde vurderinger af trusler mod det danske samfund på det bredest mulige grundlag. I funktionen skal medarbejdere fra de myndigheder, der er centrale for den samlede danske myndighedsindsats på terrorområdet, samplaceres.

2.3.4. Samarbejdet mellem efterretningstjenesterne

Videregivelse af oplysninger

De to tjenester er i lovgivning eller tjenesteforskrifter ikke pålagt særlige eller generelle begrænsninger med hensyn til gensidig udveksling af oplysninger. Videregivelse af oplysninger er således reguleret af de almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem offentlige myndigheder i forvaltningsloven mv. Der henvises nærmere til kapitel 3, afsnit 2, herom. Videregivelse af oplysninger mellem tjenesterne og politiet vanskeliggøres imidlertid af den konkrete skønsmæssige vurdering, der i hvert enkelt tilfælde skal foretages i forbindelse med videregivelse af personoplysninger – en problemstilling, som i særlig grad gør sig gældende i det konkrete efterretningsmæssige og operative samarbejde, hvor personoplysninger er hyppigt forekommende, og hvor en hurtig og effektiv videregivelse i særlig grad har betydning.

Dette skal sammenholdes med det forhold, at efterretningsarbejde ofte har karakter af ”at lægge et puslespil”, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har det belastende indhold, som en videregivelse isoleret set vil kræve, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan være helt afgørende i sin betydning for det terrorforebyggende arbejde.

Med Forsvarets Efterretningstjenestes øgede fokus på terrorisme og anden grænseoverskridende kriminalitet, sker det hyppigere, at Forsvarets Efterretningstjeneste som led i sin virksomhed rettet mod forhold i udlandet modtager oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer. Disse oplysninger samt oplysninger om spredning af masseødelæggelsesvåben kan have afgørende betydning for politiets evne til at imødegå terrorhandlinger eller anden samfundstruende kriminalitet. Sådanne oplysninger bør derfor kunne udveksles mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste uden den pågældende persons samtykke og uden en konkret vurdering af hver enkelt oplysnings betydning.

Samtidig vil det være en forudsætning for etablering af det ovenfor nævnte center for antiterroranalyse, at der sikres et andet og bedre lovgrundlag for udveksling af oplysninger mellem tjenesterne ved dels en ændring af reglerne i forvaltningsloven i forhold til efterretningstjenesternes virksomhed, dels en ændring af forsvarsloven.

2. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes udtrykkelig hjemmel i forsvarsloven til, at Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage oplysninger om personer, som er hjemmehørende i Danmark.

3. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes et særligt lovgrundlag for tjenesternes udveksling af oplysninger, når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver. Der bør således være adgang til, at oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer kan udveksles mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste uden den pågældende persons samtykke og uden en konkret vurdering af hver enkelt oplysnings betydning, når oplysningerne er relateret til terror, spredning af masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende kriminalitet.

Kommunikation

Udover informationsudveksling på møder mellem medarbejdere fra de to tjenester foregår udvekslingen af klassificerede oplysninger via centrale krypterede forbindelser eller med kurér. Informationsudvekslingen via de krypterede net eller med kurér er besværlig og tidskrævende. Arbejdsgruppen finder det derfor hensigtsmæssigt, at der etableres (elektronisk) forbindelse mellem alle relevante medarbejdere direkte via sikre kommunikationslinjer (mail, telefon og videokonference) for at sikre et godt og tæt bilateralt samarbejde mellem efterretningstjenesterne.

4. Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunikationsmulighederne mellem efterretningstjenesterne udbygges, således at der kan kommunikeres direkte mellem alle relevante medarbejdere via sikre kommunikationslinjer (email, telefon og videokonference).

Øvrige tiltag til intensivering af det bilaterale samarbejde mellem efterretningstjenesterne

Arbejdsgruppen er af tjenesterne orienteret om, at de på en række områder vil intensivere samarbejdet, hvilket nærmere er beskrevet i bilag 10.

Arbejdsgruppen finder det afgørende, at de to efterretningstjenester intensiverer og styrker samarbejdet gennem øget koordination og informationsudveksling generelt. Dette kan blandt andet ske ved gennemførsel af fælles operationer og projekter, men bør også finde sted på det analytiske område og i relation til udveksling af medarbejdere, arbejde med kilder, udenlandske samarbejdspartnere og teknisk indhentning.

Arbejdsgruppen skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at det øgede samarbejde skal medvirke til en bredere tilgang til de problemstillinger, der er genstand for den fælles indsats. Det skal endvidere understreges, at det ikke er hensigten, at tjenesterne opbygger parallelle kapaciteter, hverken på det analytiske, tekniske eller operative område.

2.3.5. Samarbejdet med politiet
2.3.5.1. Indledning

Det er som bekendt ikke alene en politi- og efterretningsmæssig opgave at varetage Danmarks indre sikkerhed. En lang række myndigheder og aktører skal medvirke for at sikre en hensigtsmæssig og langsigtet indsats på dette område.

Dette forhold er også kommet til udtryk i Politiets Efterretningstjenestes aktuelle kontraterrorstrategi, hvor det ene overordnede indsatsområde er tjenestens eksterne koordinerende rolle for at sikre en så bredspektret indsats som muligt med henblik på at styrke samfundets samlede modstandskraft.

Det andet overordnede indsatsområde i tjenestens kontraterrorstrategi er derimod knyttet til den traditionelle efterretnings- og politimæssige indsats og sigter imod en stadig styrkelse af de operative aktiviteter i form af overvågning og efterforskning (kerneopgaven). Her spiller efterretningstjenesten og resten af dansk politi selvsagt en helt afgørende rolle.

Politiets Efterretningstjeneste og politiet i almindelighed er i de senere år blevet styrket med henblik på at blive endnu bedre rustet til at løfte dette ansvar, og der er taget en lang række initiativer for yderligere at styrke indsatsen mod terrorisme.

Det er imidlertid afgørende, at Politiets Efterretningstjeneste og dansk politi i øvrigt til stadighed overvejer, hvordan man yderligere kan forbedre indsatsen og tager de skridt, som er nødvendige for at sikre en så målrettet og effektiv indsats som muligt i forhold til det aktuelle trusselsbillede.

2.3.5.2. Politi mod terror

Med henblik på en yderligere styrkelse af den samlede politimæssige indsats på terrorområdet – og som en naturlig konsekvens af tjenestens strategi om styrkelse af den eksterne koordinerende rolle – har Politiets Efterretningstjeneste iværksat et projekt, der sigter mod yderligere at inddrage politikredsene i det målrettede arbejde med forebyggelse af terrorangreb.

Projektet, der betegnes ”Politi mod terror”, går i hovedtræk ud på at få den samlede danske politistyrke til at være endnu mere opmærksom på terrorrelaterede aktiviteter i forbindelse med udførelsen af det daglige politiarbejde, idet politiets observationer kan være af helt afgørende betydning for tjenestens muligheder for at modvirke en påtænkt terrorrelateret handling.

Hovedformålene med projektet er således, at endnu flere er opmærksomme på mistankeindikatorer og fungerer som tjenestens ”øjne og ører” i politikredsene, og at samtlige relevante informationer vedrørende terrorrelaterede handlinger formidles til tjenesten.

Projektet tager udgangspunkt i en styrket og målrettet informationsindsats i forhold til politikredsene, der sigter mod at skabe en øget opmærksomhed på terrorisme, herunder navnlig i relation til eventuelle indikationer på forestående terrorangreb eller på andre terrorrelaterede aktiviteter, men også på at udbygge den nationale politistyrkes viden om det radikaliseringsforløb, der kan medføre, at visse personer deltager i terrorrelaterede aktiviteter.

Politiets Efterretningstjeneste har i løbet af 2005 arbejdet på at udforme det endelige koncept, og primo oktober 2005 blev første del af projektet iværksat, idet samtlige politikredse blev involveret i implementeringen. Implementeringen i kredsene forventes afsluttet primo 2006.

2.3.5.3. Rigspolitiets interne struktur

Politiets Efterretningstjeneste har som anført i afsnit 1.1 og 2.5.1 i de senere år taget en lang række initiativer med henblik på at ruste efterretningstjenesten bedst muligt til at håndtere det nye og meget komplekse trusselsbillede på terrorområdet efter 11. september 2001, ligesom der fra regeringens side er tilført tjenesten yderligere ressourcer.

Arbejdsgruppen har imidlertid i lyset af den seneste udvikling efter begivenhederne i London i juli 2005 overvejet, om den centrale politi- og efterretningsmæssige indsats på terrorområdet herhjemme ressourcemæssigt kan styrkes yderligere.

Arbejdsgruppen har i den forbindelse særligt overvejet forholdet mellem Politiets Efterretningstjeneste, der formelt er organiseret som en afdeling under Rigspolitiet, og Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) nærmere.

NEC blev etableret som et center under Rigspolitichefens afdeling A (nu Politiafdelingen) ved Rigspolitichefens rundskrivelse af 10. juni 1998 med det formål på nationalt plan at indsamle og behandle alle typer information om kriminalitet, at koordinere lokale efterforskningsmæssige aktiviteter samt at yde operationel rådgivning og assistance til det øvrige politi.

NEC beskæftiger sig i dag med overvågning og analyse af organiseret kriminalitet, kvindehandel, pengefalsk, kontrabande, narkotika og rejseholdsbistand til kredsene. Hertil kommer, at NEC er ansvarlig for Rigspolitiets døgnbemandede kommunikationscenter og det internationale politisamarbejde (Interpol, Europol, Schengen og Baltic Sea Task Force mv.) samt Aktionsstyrken (Antiterrorkorpset).

Arbejdsgruppens overvejelser på området skyldes dels, at de to afdelinger i Rigspolitiet med hensyn til metoder og redskaber ligger meget tæt op ad hinanden, dels at afdelingerne på det indholdsmæssige plan i dag beskæftiger sig med områder (terror og den alvorligste organiserede kriminalitet), som i et vist omfang har lighedspunkter.

Politiets Efterretningstjeneste arbejder som efterretningstjeneste først og fremmest forebyggende. Gennem systematisk indsamling og analyse af oplysninger om sine målpersoner gennemfører tjenesten en løbende overvågning af disse med henblik på i givet fald at kunne skride ind og afbryde et udviklingsforløb i en så tidlig fase som muligt.

Tjenesten betjener sig i forbindelse med sine operative aktiviteter af de samme redskaber og metoder som det øvrige politi, men med en afgørende hovedvægt på kilder, observation, aflytninger og hemmelige ransagninger. Tjenesten er på den baggrund specialiseret inden for kildeføring og avanceret aflytnings- og overvågningsteknik, ligesom tjenesten har en stor og højt specialiseret observationsafdeling, som også bistår det øvrige politi i sager af særlig karakter.

Udover at yde bistand til kredsene på en lang række kriminalitetsområder beskæftiger NEC sig i dag i særlig grad med overvågning og analyse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

NEC benytter sig ligesom Politiets Efterretningstjeneste i vid udstrækning af kilder, observation og tekniske indgreb.

Politiets Efterretningstjeneste og NEC samarbejder allerede i dag, herunder særligt på observations- og teknikområdet, hvor især erfaringer vedrørende koncept- og metodeudvikling drøftes mellem afdelingerne.

Mere generelt skal det bemærkes, at indsatsen både i forhold til terrorområdet og i forhold til den alvorligste form for organiseret kriminalitet i vidt omfang er af efterretningsmæssig og forebyggende, fremadrettet karakter, hvilket skyldes det forhold, at de pågældende kriminalitetsformer i deres natur er så alvorlig, at målet konstant vil være at tilvejebringe grundlaget for at gribe ind tidligt, præcist og eventuelt selektivt i et udviklingsforløb med henblik på at undgå, at kriminalitetens fulde virkning indtræder.

Betragter man de seneste års terrorhandlinger i Europa, er der ikke dokumenteret tætte forbindelser mellem terroristerne og organiserede kriminelle organisationer. Men det er bemærkelsesværdigt, at sprængstoffet til Madrid-angrebene blev tilvejebragt via kontakter i det kriminelle miljø. Det er yderligere bemærkelsesværdigt, at nogle af attentatmændene – som det også var tilfældet i forbindelse med mordet på Theo van Gogh i Holland – havde en kriminel løbebane (vold, svindel, trusler mm.). Dette var også tilfældet med de personer af bl.a. østafrikansk afstamning, som stod bag den delvist mislykkede terrorhandling i London den 21. juli 2005.

Det skal endvidere understreges, at selv om der ikke er tale om et direkte overlap mellem de to kriminalitetstyper, så er de særlige karakteristika, der kendetegner henholdsvis den alvorligste organiserede kriminalitet og terrorismen, i vid udstrækning de samme. Det gælder de potentielle skadevirkninger for hele samfundet eller dele heraf og den meget sikkerhedsbevidste og hensynsløse måde, med anvendelse af (ekstrem) vold, trusler m.v., hvorpå de kriminelle aktiviteter udøves, samt de kriminelle miljøers utilgængelighed for politi og andre myndigheder.

Organisatorisk vil en yderligere styrkelse af den nationale operative terrorindsats kunne realiseres gennem en overførsel af dele af NEC til Politiets Efterretningstjeneste. Dette kan som en intern omorganisering af Rigspolitiet ske administrativt og formentlig ganske hurtigt.

En overførsel ville desuden mere generelt set sikre en så hensigtsmæssig anvendelse som muligt af de ressourcer, som fra samfundets side er afsat til at bekæmpe de farligste former for kriminalitet: terrorisme og den alvorligste organiserede kriminalitet.

Udover ressourcegevinsten vil en overførsel styrke det faglige miljø og ekspertisen på områder, hvor ”produktudvikling” både for så vidt angår metoder og værktøjer/udstyr er helt afgørende, hvis politiet fortsat skal være i stand til at dæmme op for den alvorligste kriminalitet. De kriminelle miljøer udvikler og tilpasser løbende deres kriminelle strategier og metoder – i relation til såvel selve kriminalitetens udførelse som til besværliggørelse af politiets efterforskningsarbejde. Det er derfor afgørende, at politiets centrale funktioner til gavn for hele dansk politi på tilsvarende vis løbende kan forny metoder og teknikker på såvel det forebyggende som det opklarende område.

En samling af bekæmpelsen af terrorisme og den alvorligste organiserede kriminalitet i Politiets Efterretningstjeneste vil desuden alt andet lige også øge mulighederne for at kombinere oplysninger og dermed modvirke informationstab. Bekæmpelse af terrorisme og den alvorligste organiserede kriminalitet finder desuden i mange andre lande i dag sted i én og samme centrale myndighed.

5. Arbejdsgruppen anbefaler, at hovedparten af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) overføres til Politiets Efterretningstjeneste med det formål at styrke den operative indsats på terrorområdet. Samtidig vil den alvorligste organiserede kriminalitet blive håndteret af en ny og større organisation, der vil have en større samlet tyngde end de to afdelinger i dag.

I lyset af den aktuelt generelt forhøjede terrortrussel i forhold til den vestlige verden sigter den anbefalede overførsel således først og fremmest på at skabe grundlag for en yderligere styrkelse af den operative (efterforskningsmæssige) indsats på terrorområdet.

Overførslen vil imidlertid også indebære en mindre materiel udvidelse af Politiets Efterretningstjenestes kompetenceområde, idet tjenesten – ud over straffelovens kap. 12 og 13 – tillige vil skulle beskæftige sig med den alvorligste form for international organiseret kriminalitet og de mest professionelle og internationalt orienterede kriminelle netværk. Det bemærkes, at der ved gennemførelse af anbefalingen bør fastsættes klare kriterier, der afgrænser de former for organiseret kriminalitet, som Politiets Efterretningstjeneste herefter vil skulle beskæftige sig med.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den anbefalede overførsel vil indebære en merværdi i forhold til indsatsen i dag.

Det er tillige arbejdsgruppens opfattelse, at den anbefalede overførsel er i god overensstemmelse med den forestående politireform, der med sine formentlig væsentligt færre og dermed meget større kredse taler for en yderligere specialisering og udvikling af afgørende nationale spidskompetencer på centralt plan.

Overførslen bør efter arbejdsgruppens opfattelse omfatte følgende dele af NEC:

  • Dele af moniterings- og analyseenheden (den alvorligste bande- og netværkskriminalitet),

  • Dele af rejseholdet,

  • Rigspolitiets Aktionsstyrke,

  • Særlige operationer (agenter, forhandlergruppe, vidnebeskyttelse mv.)

  • Observation og teknikgruppen,

Af det anførte følger, at Rigspolitiets døgnbemandede kommunikationscenter og det internationale politisamarbejde (Interpol, Europol, Schengen og Baltic Sea Task Force mv.) efter arbejdsgruppens opfattelse bør forblive i Politiafdelingen. Det samme gælder overvågningen og analysen af kvindehandel, pengefalsk, kontrabande og narkotika samt en række rejseholdsmedarbejdere.

Den omhandlede overførsel tilsigter ikke at udviske den faglige opdeling mellem på den ene side de forbrydelser, som f.eks. terrorisme, der vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed, jf. straffelovens kapitel 12 og 13, og på den anden side bekæmpelsen af den alvorligste organiserede kriminalitet.

Det skyldes bl.a. det forhold, at regelgrundlaget ikke fuldt ud er det samme for de to områders vedkommende. Når det gælder efterforskning af de forbrydelser, som er nævnt i straffelovens kapitel 12 og 13, giver retsplejeloven i en række tilfælde øgede efterforskningsmæssige muligheder, herunder navnlig i relation til anvendelse af agenter. Det er ikke tanken med den foreslåede sammenlægning at udvide anvendelsesområdet for disse efterforskningsmuligheder.

Det skal bemærkes, at den anbefalede overførsel af NEC til Politiets Efterretningstjeneste efter arbejdsgruppens opfattelse ikke er betinget af eller bør afvente den forestående politireform.

Gennemføres den foreslåede overførsel, vil der fortsat blive ydet bistand til politikredsene fra centralt hold (dvs. fra Politiafdelingen) på de traditionelle moniteringsområder (kvindehandel, pengefalsk, kontrabande og narkotika mv.), ligesom bistanden til observation, vidnebeskyttelse mv. samt støtte fra aktionsstyrken forudsættes opretholdt i fuldt omfang (dog i fremtiden fra Politiets Efterretningstjeneste side og ikke som i dag fra dels efterretningstjenestens side, dels fra NEC’s side).

2.4. Samarbejdet med Udenrigsministeriet

Både Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste samarbejder med Udenrigsministeriet.

Efterretningstjenesterne modtager løbende indberetninger vedrørende blandt andet terrorområdet, herunder indberetninger fra EU og FN-systemet. Indberetningsvirksomheden er særligt relevant i relation til tjenesternes analysefunktioner.

I forbindelse med Udenrigsministeriets deltagelse i internationale fora omhandlende terrorisme og masseødelæggelsesvåben rådspørges eller deltager Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor det er relevant. Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste møder eksempelvis i EU's ”clearing house” og i såvel EU- som i FN-sammenhæng forespørges Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste om konkrete organisationer og personer i forbindelse med opdatering af terrorlister. Der er ligeledes i forbindelse med arbejdet i FNs Sikkerhedsråds komite for terrorbekæmpelse mulighed for, at Udenrigsministeriet kan inddrage tjenesternes ekspertise.

På terrorområdet bistår Forsvarets Efterretningstjeneste Udenrigsministeriet gennem vedligeholdelse af nationale vurderinger af terrortruslen i en række lande samt varsling om konkrete trusler mod danske interesser. Hertil kommer Forsvarets Efterretningstjenestes løbende rapportering om kriseområder og sikkerhedspolitiske forhold i øvrigt.

Udenrigsministeriet bistår Politiets Efterretningstjeneste i forbindelse med konkrete efterforskninger med internationale forgreninger. Den lokale danske ambassade kan bistå tilrejsende medarbejdere fra Politiets Efterretningstjeneste f.eks. i forbindelse med etablering af møder med officielle kontakter m.v.

Endelig er der etableret faste kontaktpunkter mellem Politiets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet (primært vedrørende konkrete sikkerhedsspørgsmål, diplomatpas, visse visumsager m.v.).

Det vil være hensigtsmæssigt med et styrket samarbejde med henblik på koordination og informationsudveksling mellem efterretningstjenesterne og Udenrigsministeriet. Et øget samarbejde vil give mulighed for at bringe myndighedernes forskellige styrker sammen og dermed målrette informationsindhentning og -udveksling til gavn for den samlede kontraterrorindsats. Det bemærkes i denne forbindelse, at det styrkede samarbejde på trusselsvurderingsområdet forudsættes udfyldt gennem det ovenfor anførte center for antiterroranalyse vedrørende udarbejdelse af trusselsvurderinger, mens der på det operative område er behov for særskilte initiativer.

Det eksisterende samarbejde mellem Politiets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet om spørgsmål af teknisk, praktisk og analytisk karakter, særligt i forhold til fysisk sikring, personsikkerhed samt beredskab, vil blive udbygget, bl.a. gennem undervisning af Udenrigsministeriets medarbejdere i forebyggende sikkerhed og beredskab.

3. Ressourcer
3.1. Benchmarking af efterretningstjenesterne

Som det fremgår af afsnit 1.1 og 1.2 og nærmere rapportens bilag 8 og 9, har efterretningstjenesterne undergået en række organisationsændringer i lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation efter murens fald og ikke mindst siden 11. september 2001. Tjenesterne har endvidere fået adgang til nye efterforskningsredskaber og muligheder, og som et led i den samlede terrorbekæmpelse har efterretningstjenesterne fået tilført yderligere ressourcer, senest efter terrorangrebene i Madrid i marts 2004.

Det rejser efter arbejdsgruppens opfattelse naturligt spørgsmål om efterretningstjenesternes samlede ressourceanvendelse, omprioriteringsmuligheder, og om der eventuelt er behov for yderligere ressourcer.

På nogle forvaltningsområder er det mere enkelt at måle effekten af de ressourcer, der anvendes, end det er tilfældet for så vidt angår efterretningsvirksomhed. På grund af tjenesternes i dansk sammenhæng unikke karakter og behovet for hemmeligholdelse af tjenesternes arbejde er det umiddelbart vanskeligt at opnå et klart billede af, om ressourcerne anvendes på den rigtige måde, og om man fra et samfundsmæssigt synspunkt får et tilfredsstillende resultat ud af efterretningstjenesternes virksomhed.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der – under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed – bør gennemføres en benchmarking af efterretningstjenesterne. Formålet bør være at vurdere kvaliteten og relevansen af tjenesternes produkter, arbejdsprocesser og organisation. En sådan benchmarking bør gennemføres af udenlandske sagkyndige, der er fortrolige med efterretningsvirksomhed fra Danmark nærtstående lande.

6. Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennemføres en benchmarking af efterretningstjenesternes virksomhed med særlig henblik på at vurdere tjenesternes produkter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse. Undersøgelsen bør endvidere omfatte snitfladerne til andre myndigheder. Undersøgelsen bør gennemføres med de begrænsninger, der er nødvendige for at beskytte efterretningstjenesternes kapacitet, kilder og samarbejdspartnere.

Arbejdsgruppen har udarbejdet et udkast til kommissorium for en sådan benchmarking, der er optrykt som bilag 5 til rapporten.

3.2. Prioritering af efterretningstjenesternes ressourcer

Arbejdsgruppen har overvejet, om der er behov for, at fastlæggelsen af prioriteringen af efterretningstjenesternes ressourcer bør ske anderledes end i dag.

Som det er i dag, foretager Forsvarets Efterretningstjeneste en prioritering af indsatsen for et år ad gangen, som forelægges forsvarsministeren til godkendelse og løbende kan ændres efter behov. Politiets Efterretningstjeneste udarbejder en gang årligt handleplaner for de enkelte aktivitetsområder inden for rammerne af tjenestens overordnede strategi og drøfter løbende sine aktiviteter med justitsministeren. Tjenesterne er som et led i prioriteringen af deres indsats i tæt kontakt med andre myndigheder og nationale samarbejdspartnere.

Efter arbejdsgruppens opfattelse er det i stigende grad vanskeligt at adskille den ydre trussel fra den indre. Det gælder ikke mindst i relation til terrorisme, hvor truslen i Danmark med stor sandsynlighed vil være mere eller mindre forbundet med forhold i udlandet, og hvor forhold i Danmark kan være af betydning for terrortruslen i andre lande, herunder mod danske interesser i udlandet. Efter arbejdsgruppens opfattelse er der derfor behov for, at regeringen får mulighed for at foretage en samlet prioritering af indsatsen på efterretningsområdet.

Som det fremgår ovenfor, afsnit 3.1, foreslår arbejdsgruppen, at der gennemføres en benchmarking af efterretningstjenesterne. Denne benchmarking vil kunne danne baggrund for udarbejdelsen af en første prioritering af tjenesternes virksomhed. Såfremt arbejdsgruppens anbefaling om at oprette et særlig center for antiterroranalyse gennemføres, kan centeret bidrage til at klarlægge, hvilke prioriteringer der bør foretages på terrorområdet.

7. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilrettelægges en proces, hvorefter der årligt forelægges et oplæg om prioritering af efterretningstjenesternes ressourcer for Regeringen Sikkerhedsudvalg til godkendelse.

3.3. Behovet for øgede ressourcer
3.3.1. Indledning

Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiets Politiafdeling har over for arbejdsgruppen gjort opmærksom på, at der på en række områder kan være behov for yderligere ressourcer for at styrke efterretningstjenesternes og politiets indsats mod terror, jf. straks nedenfor.

3.3.2. Politiets Efterretningstjeneste

Personaleressourcer


Det bemærkes, at den i afsnit 2.8.3 foreslåede overførelse af hovedparten af det Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til Politiets Efterretningstjeneste vil betyde, at tjenesten ikke aktuelt vil have behov for tilførsel af øgede personaleressourcer med henblik på konkret efterforskning og observation. Politiets Efterretningstjeneste oplever imidlertid et vedvarende problem med ophobet overarbejde, som løbende sætter tjenesten i en vanskelig prioriteringssituation, da tjenesten på den ene side skal varetage en række særlige opgaver i lyset af den sikkerhedsmæssige situation og på den anden side skal forholde sig til det generelle krav i dansk politi om afvikling af overarbejde gennem afspadsering. Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til denne problemstilling.

Der er dog to områder, hvor Politiets Efterretningstjeneste har gjort arbejdsgruppen opmærksom på et behov for yderligere personalemæssige ressourcer. Det drejer sig om personbeskyttelsesområdet og tjenestens IT-mæssige kompetencer. Hertil kommer, at der for så vidt angår Rigspolitiets Aktionsstyrke er gjort opmærksom på et øget personalebehov, jf. nærmere afsnit 3.3.3.

Personbeskyttelse

Politiets Efterretningstjenestes sikkerhedsafdeling står for personbeskyttelse (livvagtstjeneste). Tjenestens livvagter beskytter i den forbindelse Kongefamilien og besøgende til Kongefamilien, regeringens medlemmer, visse politikere og andre ledende offentlige personer. Desuden yder der personbeskyttelse til ambassadører og i et vist omfang til fremtrædende udenlandske gæster.

Som følge af udviklingen i det generelle trusselsbillede og på grund af en række konkrete hændelser er personbeskyttelse blevet en stadig større opgave for tjenesten. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år.

For tiden har ca. 20 personer hel eller delvis personbeskyttelse.

Det kræver et hold bestående af ca. 12 livvagter, såfremt en person tildeles fast personbeskyttelse. Tjenesten råder for tiden over 76 livvagter, der udover at gøre tjeneste som livvagter tillige for fleres vedkommende varetager helt nødvendige opgaver af sikkerhedskoordinerende karakter i forbindelse med den daglige kontakt til ministerier, styrelser og ambassader. Hertil kommer sikkerhedsmæssig koordination i forbindelse med større arrangementer.

På trods af en forøgelse af antallet af livvagter er det opgjorte merarbejde forøget markant i løbet af 2004 og 2005.
Livvagtsgruppen bistås af en sikringsgruppe, der hovedsageligt varetager mere stationære bevogtningsopgaver. Denne gruppe består for tiden af 23 personer. Denne gruppes merarbejde udvikler sig ligeledes markant, idet antallet af opgaver er stærkt voksende. Sikringsgruppen bistår blandt andet med sikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med uddannelse af irakisk politipersonale i Danmark.

Styrkelse af tjenestens IT-mæssige kompetencer

Politiets Efterretningstjeneste har gennem de senere år arbejdet målrettet på at tilføre tjenesten en række nye medarbejdere med en uddannelsesmæssig baggrund, der afviger fra dem, der traditionelt har været repræsenteret i politiet, herunder medarbejdere med en IT-mæssig baggrund. Tjenesten ansatte således i løbet af efteråret 2004 flere civilt uddannede IT-medarbejdere. Disse ansættelser har løftet tjenestens kompetencer væsentligt, med hensyn til såvel den interne support og logistik, som den mere teknisk betonede efterforskning og overvågning. Bl.a. er der sket en større afdækning af tekniske efterforskningsmuligheder.

Politiets Efterretningstjeneste har for at fortsætte denne udvikling derfor udtrykt behov for yderligere midler til ansættelse af flere højtuddannede IT-medarbejdere.

Ny IT-struktur for Politiets Efterretningstjeneste

I sommeren 2004 blev der som led i styrkelsen af Politiets Efterretningstjeneste afsat 20 mio. kr. til brug for anskaffelse af en tidssvarende IT-struktur. Analysen af tjenestens eksisterende IT-struktur og fremtidige behov var på daværende tidspunkt i en meget tidlig fase, hvorfor finansieringsbehovet ikke kunne opgøres nærmere.

En række forhold har medført, at det foreløbige omkostningsskøn må revurderes, når det endelige budgetoverslag foreligger som resultat af en ekstern vurdering.

Politiets Efterretningstjeneste har over for arbejdsgruppen peget på, at det er af helt afgørende betydning for tjenestens virksomhed, at der snarest tilvejebringes en tidssvarende og sammenhængende IT-platform og har i den forbindelse bemærket, at en forudsætning om et fuldt udbygget tættere digitalt samarbejde med andre myndigheder, herunder ikke mindst Forsvarets Efterretningstjeneste, yderligere understreger behovet for at tilvejebringe en ny IT-platform.

Endelig skal der gøres opmærksom på, at spørgsmålet om yderligere ressourcer til indkøb og udvikling af teknisk udstyr til brug for indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. er behandlet i kapitel 3, afsnit 4.2.4.

3.3.3. Rigspolitiets Aktionsstyrke

Rigspolitiets Aktionsstyrke blev oprettet som følge af flykapringer og lignende i 1970’erne og har til formål at assistere politikredsene i forbindelse med særlige politiindsatser, hvor den almindelige politistyrkes uddannelse og udrustning ikke er tilstrækkelig, herunder i forbindelse med gennemførelsen af særligt farlige anholdelser, håndtering af gidselsituationer og imødegåelse af terrorhandlinger.

Aktionsstyrken indgår som en integreret del af dansk politis samlede indsats mod organiseret kriminalitet, herunder særligt bandekriminalitet og narkotikakriminalitet. Aktionsstyrken råder for tiden over ca. 70 specialuddannede politifolk med særlig udrustning, ligesom styrken ved udførelse af konkrete operationer ofte modtager bistand fra forsvaret, herunder særligt i form af fly- og helikopterstøtte samt assistance fra forsvarets specialenheder.

Rigspolitiet har over for arbejdsgruppen oplyst, at den nuværende dimensionering af aktionsstyrken vil gøre det vanskeligt at håndtere flere samtidige eller sammenhængende terrorhandlinger, og at styrken derfor bør tilføres ca. 20 yderligere politifolk, således at styrken samlet råder over ca. 90 mand. Rigspolitiet har endvidere peget på, at aktionsstyrken bør tilføres yderligere midler med henblik på tilvejebringelse af materiel.

3.3.4. Rigspolitiets øvrige indsatsområder

Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter bistår politikredsene i forbindelse med efterforskning af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet. Som det fremgår ovenfor under 2.5.3, vil det efter arbejdsgruppens opfattelse styrke den samlede indsats mod både terrorisme og organiseret kriminalitet, hvis dele af NEC – som anbefalet af arbejdsgruppen – overføres til Politiets Efterretningstjeneste.

Arbejdsgruppen har herudover anmodet Rigspolitiet om at overveje, om der er behov for yderligere ressourcer til NEC eller Kriminalteknisk Afdeling som et led i den samlede indsats mod terrorisme.

Rigspolitiets har blandt andet peget på, at der er behov for yderligere ressourcer til IT-efterforskningssektionen og Kriminalteknisk Afdeling. Efter Rigspolitiets opfattelse, er der således behov for yderligere ressourcer i form af nye og forbedrede informationssystemer og andet materiel samt personale med henblik på at styrke indsatsen inden for områder som ulovlige våben og forfalskede identitetsdokumenter.

3.3.5. Forsvarets Efterretningstjeneste

Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst over for arbejdsgruppen, at man generelt er af den opfattelse, at den nuværende økonomiske ramme sikrer en god overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer, herunder i relation til materielinvesteringer, og derfor bør videreføres.

Forsvarets Efterretningstjeneste har imidlertid gjort arbejdsgruppen opmærksom på, at der på en række områder med fordel kunne tilføres ressourcer. Det gælder især på området for fysisk indhentning, analyse af transnationale forhold, længerevarende videreuddannelse af personel samt styrkelse af døgnbemandingen i Forsvarets Efterretningstjenestes Situationsrum. En sådan personeltilførsel ville kunne kombineres med en yderligere forøgelse af puljen af personale, som kan udsendes med danske enheder og efterretningsstabe.

3.3.6. Arbejdsgruppens overvejelser

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at hvis regeringen beslutter at gennemføre den benchmarking, der er foreslået i afsnit 3.1, bør stillingtagen til behovet for at tilføre yderligere ressourcer til efterretningstjenesterne og politiet efter arbejdsgruppens opfattelse afvente resultatet heraf.

Der vil på baggrund af den omtalte benchmarking og den prioritering af tjenesternes virksomhed, der efterfølgende kan gennemføres, jf. afsnit 3.2, kunne fremlægges et samlet oplæg til regeringen om, i hvilket omfang der bør ske en omprioritering af ressourceanvendelsen eller tilføres yderligere ressourcer til efterretningstjenesterne og politiet.

Som bekendt har forsvaret blandt andet til formål at imødegå direkte og indirekte trusler mod Danmarks sikkerhed og beskytte den danske befolkning. Som et led i det seneste forsvarsforlig er det derfor aftalt, at dansk forsvar skal styrke sin evne til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger i Danmark.

På den baggrund er der efter arbejdsgruppens opfattelse god grund til, at det til stadighed overvejes, hvorledes forsvaret bedst muligt kan bistå politiet, som har det primære ansvar for at beskytte det danske samfund mod blandt andet terrorangreb. I forlængelse af det seneste forsvarsforlig er der således behov for en høj grad af koordination af politiets og forsvarets virksomhed på relevante områder, herunder ved indkøb af nyt materiel mv. Det gør sig blandt andet gældende for så vidt angår Rigspolitiets Aktionsstyrkes behov, jf. afsnit 3.3.3.

Forsvaret yder således i vidt omfang bistand til aktionsstyrkens operationer i Danmark. Det er efter arbejdsgruppens opfattelse et udmærket eksempel på, hvorledes forsvarets kapaciteter kan nyttiggøres i den samlede indsats mod terrorangreb i Danmark. Det vil i den sammenhæng være hensigtsmæssigt, hvis politiets behov for teknisk og operativ bistand fra forsvaret i relevant omfang inddrages i forsvarets materielanskaffelser.

8. Arbejdsgruppen anbefaler, at politiets behov for bistand fra forsvaret, bl.a. i forbindelse med Rigspolitiets Aktionsstyrkes operationer, i relevant omfang inddrages i forsvarets materielanskaffelser.

 

Tilbage til toppen