EU står midt i gennemførelsen af sin hidtil vigtigste opgave efter murens fald: at skabe et helt og udelt Europa som grundlag for frihed, fred, velfærd og trygge vilkår for alle Europas borgere.

Det er afgørende for såvel Europa som for Danmark, at den opgave lykkes. Stabilitet og fremgang i hele Europa er en forudsætning for tryghed og velfærd i alle Europas lande – også i Danmark.

For at udvidelsen kan lykkes, er det nødvendigt at både ansøgerlandene og EU forbereder sig.

En stor opgave påhviler ansøgerlandene. Deres institutioner, lovgivning og økonomi skal tilpasses, så de bliver i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab - fx med hensyn til det indre marked, statsstøtte, miljø og arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt at fastholde bistanden til udvidelsesprocessen.

Også EU skal gøre sit hjemmearbejde. I dag er der 15 medlemmer i EU, og udvidelsen vil i løbet af en årrække bringe EU’s medlemstal op på 27 eller flere.

Derfor skal regeringskonferencen koncentreres om de ændringer i Rådet, Kommissionen, Europa-Parlamentet, Domstolen og Revisionsretten m.v., der er nødvendige af hensyn til EU’s udvidelse. Vi skal have løst de spørgsmål, som ikke blev løst i Amsterdam.

Regeringskonferencen skal afsluttes i december 2000, så EU – for sit vedkommende - bliver klar til at optage nye medlemmer fra udgangen af 2002. Det er vigtigt, at denne tidsplan overholdes.

Den danske regering var klar til at løse de institutionelle spørgsmål allerede på regeringskonferencen i 1996/1997. Derfor er regeringens forhandlingsgrundlag fra december 1995 fortsat et godt grundlag for forhandlingerne. Det følgende træder derfor ikke i stedet for, men uddyber dette forhandlingsgrundlag.

De danske forbehold, der er indholdt i Edinburgh-Afgørelsen og Amsterdam-Traktaten, er ikke til forhandling på konferencen. De danske forbehold er fastlagt ved folkeafstemning og kan kun ændres af den danske befolkning ved ny folkeafstemning.

- Stemmevægte

Det store flertal af de kommende medlemslande er små og mellemstore lande. Dermed sker der en vis forrykkelse af den interne balance i Unionen, hvis de nuværende stemmevægte fastholdes og automatisk videreføres. I et EU med 27 medlemslande ville det herved fx blive muligt at skabe et kvalificeret flertal i Rådet, som kun repræsenterer omkring halvdelen af EU’s befolkning.

Der skal derfor findes en løsning på dette spørgsmål under de kommende forhandlinger. Den danske regering vil arbejde for, at den samlede balance mellem små, mellemstore og store lande ikke forrykkes. Det kan fx ske ved, at der til vedtagelse af beslutninger skal være både et kvalificeret flertal af stemmer i Ministerrådet, og at dette flertal samtidig repræsenterer mindst halvdelen af det samlede befolkningstal i EU – såkaldt "dobbelt flertal" af både lande og borgere.

Tærsklen for hvor stor en andel af stemmerne der skal til for at danne et kvalificeret flertal, bør efter dansk opfattelse fastholdes omkring det eksisterende niveau.

- Flertalsafgørelser

EU skal kunne fungere effektivt også efter udvidelsen. Øget anvendelse af flertalsafgørelser er derfor på dagsordenen for regeringskonferencen. Den danske regering er rede til at drøfte, hvor der kan gøres yderligere brug af kvalificeret flertal (søjle 1). Danmark er som i Amsterdam parat til at acceptere overgang til flertalsafgørelser på flere områder, end der dengang blev enighed om. Regeringen fremlagde et konkret forslag herom vedr. visse miljøafgifter, jf. nedenfor. Den danske regering vil fortsat arbejde herfor.

Den danske regering finder endvidere, at regeringskonferencen meget nøje må vurdere de enkelte bestemmelser og deres delelementer for at vurdere muligheden for helt eller delvist at overgå til kvalificeret flertal.

Et eksempel på, hvordan der kan udskilles delelementer fra de enkelte artikler med henblik på indførelse af kvalificeret flertal fremlagde Danmark under regeringskonferencen i 1996/1997. Danmark foreslog dengang, at man overgik til kvalificeret flertal for minimumssatser for visse miljøafgifter, der skulle opregnes på en udtømmende liste knyttet til traktaten i form af en protokol. Den danske regering står fortsat bag dette forslag.

Uanset de kommende drøftelser om overgan

g til flertalsafgørelser på flere områder er der også bestemmelser, som under alle omstændigheder fortsat skal være undergivet enstemmighed. Det gælder blandt andet bestemmelser om ændring af traktaten, andre grundlæggende institutionelle bestemmelser og systemet med EU’s egne indtægter.

Den enkelte medlemsstat skal også fremover have mulighed for at føre sin egen fordelingspolitik og for at opretholde eller forbedre sin sociale standard, jf. erklæringen herom fra Det Europæiske Råd i Edinburgh.

Kommissionen

Konferencen skal fastslå det princip, som allerede ligger i Amsterdam-Traktatens institutionelle protokol: Hvert medlemsland skal være repræsenteret i Kommissionen med én kommissær. Det må samtidig sikres, at alle kommissærer fortsat er fuldgyldige medlemmer af Kommissionen og hver har én stemme, når der træffes afgørelser.

I tilknytning til udvidelsen vil antallet af kommissærer blive forøget. Regeringen finder derfor, at der vil være behov for ændringer i Kommissionens måde at fungere på. Regeringen støtter i den forbindelse fx, at der skabes mulighed for udnævnelse af flere end to næstformænd for Kommissionen, således som det også var tilfældet før Maastricht-Traktaten.

Det er vigtigt, at de enkelte kommissærer kan holdes politisk ansvarlige vedrørende forvaltningen inden for deres respektive ansvarsområder. Eventuelle traktatændringer på dette område bør respektere den institutionelle balance og må ikke undergrave Kommissionens kollegiale karakter.

Regeringen er samtidig klar til at drøfte eventuelle forslag til justering af proceduren for tilbagetræden og efterfølgende nyudnævnelse af Kommissionen, så man undgår de problemer, der viste sig i forbindelse med Kommissionens kollektive tilbagetræden i 1999.

Regeringen finder det helt afgørende, at Kommissionen gennemfører det reformprogram, den nu har lagt op til i sin interne organisation. Regeringen har tidligere fremlagt sit bidrag til Kommissionens fornyelse. Det er vigtigt, at Kommissionen fastholder reformtempoet. Regeringen opfordrer Kommissionen til snarest – og parallelt med regeringskonferencen – at udmønte dette reformarbejde i praksis.

Europa-Parlamentet

På de områder, hvor der sker overgang til brug af flertalsafgørelser, skal Europa-Parlamentets inddragelse i beslutningsprocessen afklares. Regeringen vil på hvert enkelt område drøfte, om der i det konkrete tilfælde samtidig bør overgås til fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Det samlede resultat bør ikke forrykke balancen mellem EU’s institutioner.

Amsterdam-Traktatens loft på 700 medlemmer af Europa-Parlamentet skal udmøntes i traktaten i tilknytning til udvidelsen. Regeringen finder, at de hidtidige fordelingsprincipper bør fastholdes. I princippet kan dette ske ved at gennemføre en procentvis ens reduktion i antallet af medlemmer fra de eksisterende medlemslande, idet der samtidig tages hensyn til behovet for en passende repræsentation af de mindste medlemslande.

Domstolen

Regeringen ønsker at drøfte bestemmelserne om Domstolens og Rettens organisation, arbejdsform m.v. med henblik på at forberede udvidelsen. Arbejdsbyrden i Domstolen og Retten i Første Instans har været stigende i de forløbne år og må forventes at stige yderligere i takt med udvidelsen. Det er fortsat den danske regerings opfattelse, at der bør være én dommer fra hvert medlemsland i Domstolen og mindst én dommer fra hvert medlemsland i Retten i Første Instans.

Revisionsretten m.v.

Regeringen vil arbejde for konsekvente tilpasninger i de øvrige institutioner og organer, herunder Revisionsretten. Alle medlemslande bør fortsat være repræsenteret i Revisionsretten. Det er vigtigt, at Revisionsretten fungerer effektivt, så der sikres den korrekte og mest forsvarlige omgang med Fællesskabets midler.

* * *

Europæisk krisestyring

Drøftelserne om krisestyring og den europæiske forsvarsdimension finder sted parallelt med regeringskonferencen i sit eget spor. Det kan ikke udelukkes, at disse drøftelser munder ud i ønsker om justeringer i traktaten for at afspejle det, man bliver enige om. Regeringen vil nøje følge udviklingen på dette område og deltage aktivt i alle drøftelserne for at sikre danske interesser og synspunkter i det videre arbejde – under fuld respekt for det danske forbehold.

Charter om grundlæggende rettigheder

Drøftelserne om charteret om grundlæggende rettigheder finder ligeledes sted i et separat spor adskilt fra regeringskonferencen. Danmark vil gå konstruktivt og aktivt ind i arbejdet med charteret. Det er vigtigt at vise, at EU er til for borgerne, og at borgerne har rettigheder i forhold til EU’s institutioner. Charterets indhold bør udtrykke de frihedsrettigheder og det humanistiske menneskesyn, som vi er fælles om. Charteret bør efter dansk opfattelse være et politisk dokument.

* * *

ANDRE MULIGE EMNER FOR KONFERENCEN

Det ligger i mandatet for regeringskonferencen, at det portugisiske formandskab aflægger rapport for Det Europæiske Råd om de fremskridt, der er sket under konferencen, og kan forslå yderligere spørgsmål sat på dagsordenen. Det følger også direkte af Traktaten, at ethvert medlemsland eller Kommissionen kan tage andre emner op.

I det omfang andre emner sættes på regeringskonferencens dagsorden, vil regeringen forelægge sin holdning hertil på normal vis i Folketingets Europaudvalg. Regeringen vil på samme måde udmønte ovenstående overordnede synspunkter i mere detaljerede positioner, efterhånden som regeringskonferencen skrider frem.

* * *