Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved fejringen af 100-året for Islands suverænitet den 10. oktober 2018

Det talte ord gælder

Deres Majestæt
Deres Kongelige Højheder
Islands præsident
Excellencer
Mine damer og herrer

Tal ikke om
store nationer og små nationer
udkanter, verdenshjørner og rande

Det her er en kugle; midten
befinder sig under dine fodsåler
og bevæger sig og følger med
dig; uanset hvorhen du går

Sådan skriver Einar Már Gudmundsson. Med udsyn og selvsikkerhed.

For hundrede år siden – 1918 – var det hårde tider for både store og små nationer. Verdenskrigen rasede – heldigvis på sit sidste vers.

På Island hærgede den spanske syge. Det var en isnende kold vinter. Og som om det ikke var nok, gik vulkanen Katla i udbrud.

Men 1918 var også håbets og frihedens år.

Der manglede kun en sidste, lille knast, så var aftalen med Danmark i hus og Island herre på egen ø.

Ingen tvang. Ingen våben. Ingen vold.

Kun en sidste knast. Et lille udestående. Om et enkelt ord.

Ordstriden gik på, om Island blev ”selvstændigt” eller ”suverænt.”

Danskerne mente det første – selvstændigt. Islændingene holdt på det sidste – suverænt.

Dengang, for hundrede år siden, var suverænitet ikke noget almindeligt ord. Men Island var et skridt foran i globalt udsyn og holdt på den internationale betegnelse, som ville være entydig på alle sprog.

Og danskerne – vi gav os.

Islands forbundslov er unik i verdenshistorien. Fordi den bygger på en fælles enighed om, at Island og Danmark nu var to selvstændige – nå nej to suveræne – stater.

Det nye Island blev fejret med en salut – en salut på 21 kanonskud fra det danske ekspeditionsskib Islands Falk under ledelse af kaptajn Lorck.

Det var en lykkelig skilsmisse.

Og dog.

Kaptajnen sagde i sin tale:

”Jeg tror, at vore brødre islændingene vil forstå, at det ikke er helt let for det danske folk, som i forvejen føler sig lille, at være med til, hvad der er sket i dag.”

Så bramfri var kaptajn Lorck.

Og man kan jo ikke komme udenom, at Island på en eller anden måde virker som et større land end Danmark.

I har højere bjerge. Videre horisonter. Island er et storslået land.

I er bærere af den nordiske kulturarv. Vi passede godt nok på den – altså på håndskrifterne en overgang. Men siden er en meget stor del vendt hjem til Island. Sådan skal det være.

Det var de islandske sagaer, der inspirerede os. Grundtvig for eksempel. Frihed for Loke så vel som for Thor.

Men trods kaptajn Lorcks blandede følelser, så var Islands og Danmarks skilsmisse lykkelig. Og et forbillede for verden. Lad os holde fast i det.

Det var den også, fordi vi tog os tid. Jeg tror, det er vigtigt, at så store beslutninger har et vist afløb. De første 25 år havde vi samme konge, og Danmark tog sig af udenrigspolitikken på begge landes vegne.

Indtil islændingene med vanlig handlekraft brød også det bånd.

Island blev en republik i 1944. Med en stemmeprocent på næsten 100. Og med næsten lige så mange, der stemte for.

I islændinge er – i alle betydninger af ordet – helt suveræne.

Jeg tror ikke, at noget andet land har så mange forfattere per indbygger. Hver by har sit eget kor. Hver gård sin egen kunstner.

Da aftenens program skulle sammensættes, var problemet ikke at finde islandske kunstnere, man gerne ville have med. Men snarere at finde plads i deres kalendere mellem alle de internationale engagementer.

I dag er Island et moderne velfærdssamfund. Et forrygende iværksættersamfund. En turistmagnet.

I kvalificerede jer endda til VM i fodbold. Efter at være blevet hele Europas kulthold ved EM. Hvem husker ikke det karakteristiske kampråb – HUH?

Alt det har en østat med 350.000 indbyggere gjort.

Et lille land med stor betydning.

Hvad betyder suverænitet?

Gudmundson siger det med sit digt. Verdens centrum er lige her, hvor jeg selv står.

At være sig selv. Men ikke være sig selv nok.

Jeg vil for eksempel til hver en tid holde fast i, at man ikke bliver mindre af at samarbejde med andre lande. Tværtimod. Man bliver større.

Island er en nation, hvor fortid og nutid glider sammen.

Tradition og fornyelse.

Rødder og udsyn.

Det giver et stærkt afsæt for fremtiden.

Jeg er stolt af vores venskab, vores historiske bånd, vores nordiske fællesskab.

Vi er fælles om at promovere det nordiske ude i verden. Vise, at Norden er verdens navle. Det er her, vi står.

Til næste år har Island formandsskabet i Nordisk Råd. Året efter er det Danmarks tur. I kan regne med os. Vi kan regne med jer.

Jeg er glad for, at Island og Danmark stadig har tætte bånd. Tillid. Venskab. Respekt.

Tæt på 3.000 islændinge studerer i Danmark.

I alt bor der 10.000 islændinge i Danmark, aktive i alle erhverv. En af dem er min frisør.

Mange af jer er her i aften!

I er helt suveræne!

Jeg vil på regeringens og Danmarks vegne ønske tillykke med de 100 år og give ordet til Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik