I forbindelse med oberst Gaddafis død udtaler statsminister Helle Thorning-Schmidt:

20.10.11

”I dag er en historisk dag i det libyske folks kamp for frihed og demokrati. Oberst Gaddafi var ansvarlig for massiv vold og undertrykkelse i sit land. Nu er det muligt for Libyen at komme videre.

Jeg forstår til fulde det libyske folks glæde. Jeg vil samtidig udtrykke min dybe medfølelse med de mange tusinde, som har mistet familier og venner, og som er blevet såret under konflikten i Libyen.

Jeg er stolt over den indsats, Danmark har ydet for at beskytte civilbefolkningen i Libyen. Overgangsrådet skal nu sikre en proces, der samler alle befolkningsgrupper. Danmark er parat til at støtte det libyske folk.”

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik