Den grønlandske selvstyreordning

Grønland

Den 21. juni 2009 trådte lov om Grønlands Selvstyre (selvstyreloven) i kraft. Herved afløstes den grønlandske hjemmestyreordning, der blev etableret i 1979, af en selvstyreordning for Grønland. Loven bygger på Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning nr. 1497 fra 2008. Betænkningen er tilgængelig på www.nanoq.gl.

Statsministeriet har udstedt vejledning nr. 58 af 2. juli 2012 om ministeriers behandling af sager vedrørende Grønland, som beskriver selvstyreordningen og en række forhold af betydning for ministeriers og styrelsers behandling af sager vedrørende Grønland.

Sammen med grundloven udgør selvstyreloven Grønlands forfatningsmæssige stilling i riget. I selvstyrelovens præambel erkendes det, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem landsstyret og regeringen som ligeværdige parter. To af Folketingets medlemmer vælges i Grønland, jf. grundloven.

Forinden selvstyreloven trådte i kraft, blev der afholdt vejledende folkeafstemning herom i Grønland den 25. november 2008. Af de afgivne stemmer var 75,5 % for og 23,6 % imod indførelse af selvstyre.

Et hovedformål med indførelsen af selvstyre har været at muliggøre en overførelse af yderligere kompetence og hermed ansvar til grønlandske myndigheder, hvor dette er forfatningsmæssigt muligt og ud fra princippet om overensstemmelse mellem rettigheder og pligter.

Selvstyremyndighederne i Grønland består af en folkevalgt forsamling – Inatsisartut (Landstinget) – samt en forvaltning, der ledes af Naalakkersuisut (landsstyret). Selvstyreloven indeholder ikke nærmere regler om disse organers sammensætning mv., men har overladt det til selvstyret selv at fastsætte bestemmelser herom. I selvstyreloven anvendes de grønlandske betegnelser for Landsting og landsstyre.

I selvstyreloven anerkendes det grønlandske sprog som det officielle sprog i Grønland. Dansk skal stadig kunne anvendes i offentlige anliggender, jf. landstingsloven om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Spørgsmålet om undervisning i dansk er ikke reguleret i selvstyreloven, men det er forudsat, at selvstyret skal sikre undervisning i dansk og andre relevante sprog, der vil kunne kvalificere grønlandske unge til videre uddannelse i Danmark og i andre lande.

Danmark afleverede den 7. oktober 2009 en notifikation til FN’s Generalsekretær om selvstyreloven.

Mulighederne for selvstyrets overtagelse af sagsområder
Grønland har i henhold til hjemmestyreloven allerede overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en væsentlig del af de områder, som berører den grønlandske borgers dagligdag, herunder offentlige finanser.

Selvstyreloven indebærer, at selvstyret kan beslutte at overtage en række nye ansvarsområder, bl.a. retsplejen, herunder oprettelse af domstole, kriminalforsorgen, politiet, selskabs- regnskabs- og revisorområdet, råstofområdet, luftfartsområdet, det person-, familie- og arveretlige område, udlændingeområdet og grænsekontrollen, arbejdsmiljø, samt finansiel regulering og tilsyn, jf. liste I g II i bilaget til selvstyreloven.

Følgende områder kan som følge af hensynet til rigsfællesskabet og særlige bestemmelser i grundloven ikke overtages: statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik.

De sagsområder, som ikke er overtaget af de grønlandske myndigheder, henhører under rigsmyndighederne (regering og Folketing).

Der henvises til oversigten over, hvilke sagsområder Grønland har overtaget i henhold til hjemmestyreloven og selvstyreloven.

Overtagelse af et sagsområde indebærer, at selvstyret overtager den lovgivende og udøvende magt på området samt overtager finansieringen af området.

Selvstyret bestemmer tidspunktet for overtagelse af sagsområder. De sagsområder, der fremgår af liste II til selvstyreloven (bl.a. politiet, retsplejen, herunder oprettelse af domstole og udlændingeområdet), forudsætter en højere grad af forberedelse, hvorfor tidspunktet for overtagelse af disse områder fastsættes af selvstyret efter forhandling med rigsmyndighederne.

En lov, der vedtages af Inatsisartut og stadfæstes af formanden for Naalakkersuisut (landsstyreformanden) på områder under selvstyrets kompetence, benævnes Inatsisartutlov.

Selvstyrets egne retsforskrifter træder, hvis ikke andet er bestemt, i kraft to uger efter, at de er fremsendt til en række offentlige myndigheder i Grønland.

Særligt om råstofområdet
Med selvstyreloven er der sket en gennemgribende ændring af de dansk/grønlandske relationer på råstofområdet i Grønland. Selvstyret besluttede i november 2009 at overtage råstofområdet den 1. januar 2010, hvorved selvstyret har fået retten til at udnytte råstofferne i undergrunden.

Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder selvstyret. Sådanne indtægter vil have betydning for størrelsen af statens tilskud, jf. afsnittet nedenfor om den økonomiske ordning.

Endvidere er ejerforholdet i det hidtil fællesejede Nunaoil A/S ændret, idet staten har overdraget sin 50 % aktiepost til selvstyret for et beløb på ca. 27 mio. kr., svarende til statens ejerandel af den bogførte egenkapital pr. 31. december 2007 tillagt statens efterfølgende kapitalindskud. Staten udpeger et medlem af Nunaoil A/S’ bestyrelse, indtil statens tilskud til selvstyret er nedbragt til nul kroner.

Den økonomiske ordning
Med selvstyreloven er der indført en ny økonomisk ordning, som indebærer, at selvstyret overtager finansieringen af et sagsområde, når dette overtages. Statens tilskud til selvstyret er fastsat i loven til 3,4 mia. kr. årligt (2009-pris- og lønniveau). Såfremt selvstyret får indtægter fra råstofaktiviteter, reduceres statens tilskud til selvstyret med et beløb, der svarer til halvdelen af disse indtægter, ud over 75 mio. kr. årligt. Når statens tilskud til selvstyret måtte være reduceret til nul kr., bortfalder tilskuddet helt for fremtiden. Der skal i den situation indledes forhandlinger mellem regeringen og landsstyret om de fremtidige økonomiske relationer mellem staten og selvstyret.

Udenrigspolitiske forhold
Rigsmyndighederne har efter grundloven kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse.

Regeringens og Folketingets forfatningsmæssige ansvar og beføjelser på det udenrigspolitiske område efter grundlovens § 19 begrænses ikke af bestemmelserne i selvstyreloven.

Selvstyreloven indeholder en samlet regulering af de udenrigspolitiske forhold for Grønland. Fuldmagtsordningen fra 2005 er således inkorporeret i selvstyreloven. Endvidere er gældende aftaler mellem regeringen og landsstyret, herunder Itilleq-erklæringen fra 2005, og praksis vedrørende inddragelse af de grønlandske myndigheder i udenrigspolitiske spørgsmål nu en del af loven.

Fuldmagtsordningen
Fuldmagtsordningen indebærer, at landsstyret med fremmede stater og internationale organisationer kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler på rigets vegne, som alene vedrører Grønland og fuldt ud angår overtagne områder.

Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem.

En tilsvarende fuldmagtsordning er blevet gennemført for Færøerne. Grønlands landsstyre og Færøernes landsstyre kan beslutte at handle i forening ved folkeretlige aftaler, som vedrører både Grønland og Færøerne, når de øvrige betingelser er opfyldt.

Fuldmagtsordningen giver endvidere mulighed for, at Grønland kan søge medlemskab af internationale organisationer, der åbner adgang for medlemskab af andre enheder end stater og sammenslutninger af stater (typisk associeret medlemskab), hvor dette er foreneligt med Grønlands forfatningsmæssige status. Regeringen kan efter anmodning fra landsstyret beslutte at indgive eller støtte sådanne ansøgninger.

Udenrigsministeriet har udstedt retningslinjer for samarbejdet mellem regeringen og landsstyret om fuldmagtsordningen samt udsendt en cirkularnote til underretning af FN og dets medlemslande om fuldmagtsordningen fra 2005 m.v.

Folkeretlige aftaler, der indgås af regeringen
For aftaler, der ikke falder under fuldmagtsordningen, og som således indgås af regeringen, indeholder selvstyreloven regler for inddragelsen af selvstyret. Regeringen skal således underrette landsstyret forud for indledning af forhandlinger om folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Grønland. Folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Grønland, skal inden indgåelse eller opsigelse forelægges for landsstyret til udtalelse. Finder regeringen det nødvendigt at indgå aftalen uden landsstyrets tilslutning, skal dette i videst muligt omfang ske uden virkning for Grønland.

Bortset fra særlige områder, som f.eks. vedrørende menneskerettigheder, vil det normalt være muligt at tiltræde internationale aftaler med virkning alene for Danmark, således at Grønland kan træffe beslutning om, hvorvidt den pågældende aftale ønskes anvendt i forhold til Grønland.

Aftaler, hvor Danmark og Grønland i fællesskab har været inddraget i forhandlingerne, understegnes af regeringen, i videst muligt omfang sammen med landsstyret.

Selvstyret er undergivet de forpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre internationale regler gældende for Grønland, som til enhver tid er bindende for riget.

Selvstyreloven giver mulighed for, at repræsentanter for Grønlands landsstyre kan ansættes på Kongeriget Danmarks udenrigsrepræsentationer til varetagelse af grønlandske interesser inden for sagsområder, som fuldt ud er overtaget af selvstyret.

Med det formål at lette og fremme samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og Selvstyrets Udenrigsdirektorat underskrev udenrigsministeren og landsstyremedlemmet for udenrigsanliggender i foråret 2005 en administrativ samarbejdsaftale.

Samarbejde vedrørende love og administrative forskrifter
Efter selvstyreloven skal regeringens forslag til love, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Grønland, fremsendes til selvstyret til udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget. Regeringen skal afvente selvstyrets udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget af regeringsforslag til love, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for Grønland, eller har særlig betydning for Grønland. Tilsvarende høringsprocedurer gælder for administrative forskrifter.

Lovtidendeloven gælder for Grønland. Rigsmyndighedernes lovgivning, der gælder for Grønland, skal således kundgøres i Lovtidende, og kundgørelsen er på samme måde som i Danmark en forudsætning for forskrifternes ikrafttræden for Grønland.

Grønlands adgang til selvstændighed
Selvstyreloven indeholder en bestemmelse om Grønlands adgang til selvstændighed. Bestemmelsen indebærer, at hvis det grønlandske folk træffer beslutning om selvstændighed, indledes der forhandlinger mellem regeringen og landstyret om gennemførelse af selvstændighed for Grønland. En aftale mellem regeringen og landsstyret om gennemførelse af selvstændighed for Grønland skal indgås med samtykke fra Landstinget og skal godkendes ved en folkeafstemning i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med samtykke fra Folketinget, jf. grundlovens § 19. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over Grønland.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik